157 / 287
Ilv crt Vers slu tter med det virkelig klin
gende Omkvæd:
»Nu sn u rre de Guldhjul fo r Gangernes Skrid,
nu bruges kun Skjoldungens S tridsmænd
til Strid,
hil væ re H er Henrik«.
Igennem nitten Vers; th i vore F orfæ d re
v ar grundige, gennemgaas nu Opfindelsens
Betydning, og Visen ender:
»Og Møllen skal sjunge det dobbelt engang,
n a a r K ampenes F lamm er os vækker,
n a a r stolt den fo ren er sin vældige Sang
med D annem arks sejrende Snekker:
Nu sn u rre de Guldhjul for Gangerens Skrid,
nu bruges kun Skjoldungens S tridsmænd
til Strid,
hil væ re H er Henrik!«"1)
En anden, anonym , Vise fra K lubben be
synger samm e Bedrift i m ere jævne, men
betydelig m indre poetiske V endinger som
disse:
»I Dokken brav e Søm and før
drog T ræ ldom s Aag,
men b rav e Sømand ikke b ø r
som L astdy r slæbe, til han dør.
Gud glæde den, som Ende gør
paa b rav Mands Aag!
F o r sligt er nu vo r Søm and fri,
th i G erner ham af Slaveri
uddrog!«
Den hele Vise kan efterses i H. C. Sneedorffs efter
ladte Digte, samlede for Venner af Rahbek S. 1G2 IT.