160 / 287
Mere sn ertend e var
Luxdorphs*)
latinske
Epigram , d er lyder saaledes i Oversættelse:
»I)a Pallas saa ved Gerners Grav de Danskes
T a a re r rinde,
elsk — bød h u n — saa i Live den, som I
h an s Lige finde«.
Af Digtene er ikke noget sæ rlig frem ra
gende, end ikke
Sneedorff
fo rm a ar at give
Folkestem ningen Ord. Hans Elegi er mæ rk
væ rdig mat. Men h an u d b ry d er ogsaa selv:
»Men hvo kan synge h er, hv o r Vemods
T a a re r strømm e,
h v o r H jertet b lød er i sin inderlige Graad?«
Det er tydeligt, at D anm ark savner en
Ewald
til at give Sorgen de rette, ramm ende
U dtryk i Digt.
Im id lertid v ar m an i K lubben fast be
slu ttet paa at forfølge sin Sejr, man fik
L andhu sho ldn ing sselsk ab et og E fterslægt
selskabet til at gøre fælles Sag med K lub
ben, og nu afho ld tes Slag i Slag 3 store og
højtidelige Sørgefester for
Gerner
h e r i Kø
benhavn. A vtoriteterne fandt det klogt at
gøre gode M iner til slet Spil, og skønt der
i M inisterierne hersk ede megen Betænkelig*)
Ut Patriæ luctum GERNERI in funere Pallas
vidit, ail: Sim ilem , si qvis, sic dilige vivunt.
Baggesens senere Oversættelse eller Efterligning
lyder:
Din Graad var bitter, naar en sjælden Mand
fra dig til Lønnens lyse Tempel ilte;
mer lindrende den flød, mit Fødeland,
hvis og, imens han levede, du smilte.