161 / 287
158
hed ved den Bevægelse, der, skønt den of
ficielt meget uskyldigt havd e til Maal at
hæ d re en fortjent, afdød Borger, dog i sig
skjulte en Braad, d er m aatte væ re k ræ n
kende fo r og virkelig ogsaa v ar rettet mod
Adel og Em bed sstand, m ødte dog selveste
K ronprin sen i Spidsen for H of og Ministre
og overvæ rede i Sørgedragt
Ove Mallings
Tale i Landhusholdningsselskabet. Selvfølge
lig v ar Talen h e r af H ensyn til de høje P e r
soners Næ rvæ relse noget spagfæ rdig; h aar-
dere slog
Tyge Rothe
til i sin Tale i D rejers
Klub, og ogsaa
Rahbeks
Tale i Selskabet for
E fterslægten — af hvis livlige første Afsnit
en Del af Jo rd efæ rd en s ovenstaaende Be
skrivelse er taget — slog ret kraftigt løs paa
Adelen og dens M isundere af den b erømm e
lige, afdøde Borger. Til K lubbens F est skrev
Thaarup
K antaten til Syngem ester
Zincks
Musik, og T h ea term a ler
Brun
dekorerede
Salen.
Det er vanskeligt at tænke sig noget tu n
gere i Sproget end
Tyge Rothes
Udgydelser
i denne Anledning i K lubben. Man mæ rker,
at h a n e r en hel M enneskealder æ ld re end
Rahbek,
og det er d rø jt at arb ejde sig igen
nem de 66 sm aa Sider, h an s Tale spæ nd er
over. Mærkelig nok p rise r S am tiden netop
denne Tale som et Mesterværk. Nu til Dags
var sik k ert den største Del af Avditoriet
gaaet eller faldet i Søvn, inden de 2 T im er,
som F o red rag et allerm ind st maa have taget,
var forbi.
Han g aar i Rette med dem , d er ikke v ar