156 / 287
stu ernes skum le Vægge«, og skønt han, som
Tyge Rothe
foi’tæ ller, v ar saa optagen, at
h an m aatte give O rdrer, endog medens han
spiste sin M iddagsmad, saa fik h an dog Tid
til at virke i D rejers Klub, til at stifte Søløjt-
n an tselskabet og til at sam le og koste try k t
og om delt Viser b land t Sømændene.
Rahbek
fik saaledes »Vort Fødeland v ar altid rigt«,
d er oprindelig h ø re r til E fterslægtselskabets
Gadeviser, oplagen i G erners Samling.
Søofficerer v a r d e r jo mange af i D rejers
K lub, og de v ar alle stolte af
Gerner,
intet
U nder derfor, at enhver af h an s Bedrifter
fejredes m ed Glæde i Tale og Sang i K lub
ben. Mest af alt v ar h an s Pum pevæ rk i
Dokken Genstand fo r Beundring, og en an
den Søofficer b la n d t K lubbens Medlemmer,
II. C. Sneedorff,
hæ d red e h am da ogsaa med
en Vise i den Anledning, og den b a r den
noget ub ehjæ lp somm e T itel:
»Vise om H er H enrik, hvo rlu n d e han frie
de Rigets S tridsmæ nd fra en svæ r T ræ ldom ,
de havde ud stan d en i mange Aar, med at
skaffe Vandet ud af Skjoldungens Flyhavn,
h v er Gang een af S trid ssnekk erne skulde flyes
derinde, ved en kunstig Mølle, han byggede,
d er med 8 Ros i eet Døgn g jo rd e det samme
som fem hund red e S trid sm æ nd fordum have
g jo rt i trende«.
Den begynder med de kendte Ord:
»Her H enrik h an sidder saa tankefuld,
h an s Iloved til Jo rd en m on hæ lde,
det gør h ann em Sjælen saa sorrigfuld,
at Skjoldungens S tridsmæ nd mon trælle«.