150 / 287
147
til i en Vise om Lægernes Magt at prise sin
Stand. Der e r en vis Selvglæde over denne
Vise i al dens E lskvæ rdighed:
Al Verden os adlyde maa,
al Verden vil jo leve.
Som Peblinge de rige staa
og for vor Vrede bæve.
Den rige nødig vil h erfra;
h an s H immel er h ern ed en ;
h an m aa os sm ukt forgude da,
n a a r h an er ret i Heden.«
F o ru d e n disse Em ner b eh an d ler han
Mængder af an d re , og h an s D rikkeviser
p rise r ogsaa den enkelte Vin, f. Eks. Madeira,
ikke D rik i Alm indelighed. Endelig er han
jo F o rfatter til den berømm elige og helt
ned til vor T id sungne:
»Oldtiden havde een god Skik,
A rbejde m aatte k ry d re Maden:
F y rstern e selv bag Ploven gik,
pakkede K ornet selv i Laden.
Sm aah errer, kender I Le eller Lo?
kunne I tæ rsk e for Føden, jo, jo!
Sulte I m aatte, om det gik
efter h in gamle, gode Skik.«
Det ene m o rsomm e Vers alløser h e r det
andet. I Flæng skal h e r kun citeres et P ar
S ty k k er:
10
*