147 / 287
144
1790, kunde væ re Uenighed i K lubb en , th i
det Selskab, hvo ri d er ikke tø r y tres Mod
sigelse, er en B landing af Sm aadespoter og
Slaver. H an angiver m od sat R ahbek S torm s
G rund til U enigheden, Bogsam lingens O rd
ning.
Og skønt h an for en T id ikke kunde a r
bejde med de and re i E fterslæ gtselskabet,
er han dog fordom sfri nok til senere at
bøje sig for dets R esu ltater; h an er san d
hedskæ rlig nok til at anerk end e de and res
A rbejde.— Han giver den Oplysning om Rib-
lioteket, at det i 1796 sam lede paa fjerd e
Tusende Rind.®)
Selvfølgelig er
Tode
ogsaa V isedigter. Han
sla ar p aa lid t an d re Strenge end de øvrige
Poeter. Mest k ara k teristisk for ham e r vel
h an s Mad-Viser. Han begynder med at p rise
Appetiten:
Velsignede D rift til at spise sig mæt,
at øve den sødeste Menneskeret!
Vær stæ rk i os, lig det udvalgteste S taal;
vi kunne dig prise og drikke din Skaal.
Din F ad er er Sundhed, den levende Kraft,
opv arm et af rødeste, reneste Saft;
din Moder et roligt, fornøjeligt Sind,
saa m ild t som en Morgensols spillende Skin.
*) Resterne af denne sikkert fortrinlige Bogsamling
er efter megen Omskiftelse endt i Handels- og Konto
ristforeningen, idet den fra Kongens Klub gik til Kø
benhavns Klub, som solgte sine Bøger til Athenæum,
hvis Bøger som bekendt fornylig købtes af H. & K. F.