142 / 287
139
v a r ophøjet over h in e Dages k aade Sans-
cu lo ttism u s og over næ rvæ rendes fejge Øjen
tjen eri — sagde sin Mening lige ud . . . Man
m aatte paa h an s Regning sæ tte en Mængde
kraftfu lde Ord, d er gik fra Mund til Mund
i h an s Kreds. Ila r vo r Kongestad inden sine
Mure ejet et Sam fund, som V ismanden
Rolhe
i sin herlige Tale over G erner tu rd e give
det V idnesbyrd, at v a r d et ved klog og h e r
lig P atrio tiskh ed ag tbart, da v ar det afdøde
Wadums
Aand, d er svævede over det.« Og
i Anledning af Angrebene p aa K lubber og
K lubtone 1‘a a r R ahbek h e r Lejlighed til se
nere i samm e Artikel at væ rne om D rejers
K lub i følgende O rd:
»Længe nok ry n k e selvklog Visling sin
Næse over den Fo rtjen este, d er skal kunne
erhverves ved at dann e K lubaand og K lub
tone, o! at kun ikke Fæ d rela n d et for sn a rt
og for tung t m aa erfare F o rskellen , n aar
den Slægt, d er i næ rvæ rend e Dage opvokser
i en Hvirvel af tanketomm e og sjæ leslap-
pende F o rly stelser, skal træ d e i Stedet for
h in G eneration, i hvilken Tyge Rothe gen
kendte sit P u b lik um , den G eneration, der
atte r h a r ta b t en udm æ rk et R epræ sentant i
W adum . Hans F o rm u e og h an s E rh v erv v ar
lige saa fuldt h an s Venners som h an s Raad
og Indsigter. Han v ar Rondestandens u træ t
telige og ubøjelige Talsmand.«
R ahbek h ø rte til de Venner af Wadum ,
som den 14. April 1805 — Aarsdagen for
h an s Død, — satte h an »et sim pelt, men
betydningsfuldt« Minde over h an s Grav