137 / 287
at drage Gavn a f Sam fundskredsenes Idé-
om sæ tning; og er det mig da en P ligt at
tilføje, at jeg i saa H enseende h a r Reckes
fredensborgske Dagligstue ikke m ind re at
takke end D rejers K lubs Konversation svæ-
relser, at det tu rd e m aaske væ re vanskeligt
at bestemme, over hvilket af disse W adum s
lyse, fordom sfri, kundskabsrige, selvstændige
Aand stadigst og troligst svævede«.
Det er altsaa a lte r et af den D rejerske
K lubs R esultater, at den Aand, d er herskede
der, satte sig Spor i de mange H jem , d er
stiftedes ud en fo r vo r Hovedstad, og at m an
d er levede og byggede videre p aa de Id éer
og T anker, som fødtes i K lubben. D er er
vel næ ppe Tvivl om , at det e r gaaet den
Gang, som det g aar den Dag i Dag, at den
dannede Mand, som i sin Ungdom modtog
sine Im pu lser der, levede videre p aa dem
Resten af sit Liv ude i Verden og søgte
p rak tisk at gennem føre det, h an i sin Ung
dom læ rte at erkende som sm ukt og godt
der. Det p asser saa nøjagtigt endnu ; p røv
blot at besøge en Landsbylæge eller P ræ st;
det vil strak s væ re givet, at h an med
P ietet søger at leve vid ere paa de Id ealer
og de Tanker, som han læ rte at sæ tte P ris
paa i sin Ungdoms Klub — den hedde nu
S tuden terforen ingen eller D rejers K lub; th i
h e r er d er Ligheds- og S lægtskabspunkter.
K omm er d er da et P u st fra h an s Ungdoms
Sam liv m ed Venner — som det skete, n aa r
Rahbek besøgte v. d. Recke, som det sker
den Dag i Dag, n a a r en S tud ent besøger en