133 / 287
130
E fter alle de sam tidige trovæ rdige Mænds
B eretninger kan d e r netop slu ttes, at det
v ar ham , d er støbte Kuglerne, som de an
d re skød ud, m ens han bevarede del ydre
Skin af intet at have med Sagen at gøre!
Vi h a r m aaske nu for længe dvæ let ved
Rahbeks F ejl; det e r ikke H ensigten lier at
fratage ham noget af den litteræ re Anseelse,
h a n nyder. Tvæ rtim od bæ re r h an s V irksom
hed i K lubben ogsaa Vidne om den sto re
og udm æ rkede Egenskab hos ham , at han
uegennyttigt ofrede Arbejde fo r and res Vel.
Og man skal ikke lede længe for at finde
han s F o rtrin . Han v ar i hele sit Liv en
virksom Mand, og h an var derfo r sjæ ldent
sin egen Herre. Af den G rund er h an altfor
hyppigt bo rte fra sit Hjem paa Bakkehuset.
H vor tit h a r K amm a ikke siddet alene i sin
store Dagligstue og skrevet sine kæ rligheds-
lø rstend e Breve til de Ijerne Venner, medens
R ahbek v a r bo rte, enten han nu i Em beds
Medfør v a r i T h e a tre t, eller h an varetog
sine P ligter i D rejers Klub eller i F rim u
rerlogen.
Med sig selv og sin egen P erson v ar h an
lidet sober. Vi kender K amm as Fortvivlelse
d erover. Han v ar næ sten ikke til at drive
til at gaa i Rad. Det kom af, at h an aldrig
syntes, at h an havd e Tid dertil. Senere blev
det en Sæ rhed hos h am , ligesom det er
sikkert, at h an aldeles ikke havde Sans for
at ho lde p aa sin y d re Værdighed, n a a r det
g ja ld t
0111
h an s K læder o. 1. Afdøde P ro fes
so r
Agerskov
h a r fortalt, at R ahbek i K læde