131 / 287
128
de Aftener, det skete. Det skal altsaa gerne
se ud, som h a n v a r ganske uskyldig.
Sagens virkelige Samm enhæng er im id
lertid den, at m an allerede 14 Dage ind en
P rem ieren vidste i P a rte rre t, at Stykket
skulde udpibes, og dette v a r R ahbeks F o r
slag. Men Tode, P ram , Haste, T h a a ru p og
Guldberg v ar derim od. P ram ho ld t ikke af
sen S amm enrottelse til Voldtægt af Pub li
kum s Meningsfrihed«. R ahbek m aatte da
finde en Aarsag i selve S tykket, og denne
fandtes i en F igur, R itm ester Felsenborg,
som giver sig ud fo rS y n g em e ste ri Synagogen
og laver en kom isk Scene med en Sang,
»som m an sjmger ligesaa i Synagogen«.
Dette g jo rd es til en utilladelig B espottelse
af den jødiske Religion, og skønt Sangen
først e r i S lutningen af Stykket, begyndte
et djævelsk Spektakkel allerede i første
Akt, og efter at Sangen v ar sungen, vared e
Pibningen Stj^kket ud. Man ventede, at Styk
ket h erm e d v ar fæ rdigt; men Ahlefeldt, d er
ikke p aa den Maade vilde lade sig komm an
d ere af de R ahbekske H jæ lpetropper, op
førte Stykket u n d e r et lignende R abald er
fra P a rte rre ts Side; men nu tog Po litiet fat
og noterede S pektakkelm agerne, og netop
denne Om stændighed gør, at vi nu tii Dags
kan kon statere, at R ahbek foruden sin Rolle
som A nstifter h a r h aft een til, idet h an h a r
vejledet de unge Spektakkelm agere om, h v o r
ledes de havde at fo rho ld e sig overfor Po
litiet. Derved er d er sikk ert fø rt Bevis for,
at R ahbek, n a a r h an vil hævde sin Udel