130 / 287
Madam Rosing, og selv om Overskov i sin
T h eaterliisto rie nok gør h am sortere, end
h a n virkelig v ar i denne Henseende, saa var
Klagen sikk ert ikke uberettiget. Men een
Ting e r givet, at h an, n aa r h an fik noget
im od en T h eatersty relse, forf ulgte den skaan-
selsløst, og Folk af saa aaben t og hæ ftigt
et Gemyt som
Tode
— R ahbeks fuldstændige
Modsæ tning — blev tit i høj Grad op rø rte
p aa h am derfor, ja Tode skrev endogsaa i
længere T id Antikritik imod Rahbeks. Men
R ahbek v a r en farlig Fjende at have; thi
dels v a r h an s »Minerva« meget læ st og yn
det, dels havde h an gennem K lubberne In d
flydelse p aa saa mange litteræ re og kun st
n erisk in teressered e Personligheder, at han
saa at sige beherskede P a rte rre ts Dom, den,
d er virkelig havde nogen Retydning i Da
tiden. Den Ahlefeldtske Ledelse af det kgl.
T h ea ter havde mange uheldige Sider, og
Rahbek angreb den efter bedste Evne. Et
af de Midler, d er virkede stæ rk est til Che
fens F ald , blev U dpibningen af v. Ditters-
dorffs ikke meget betydelige Syngestykke
»Den rød e Hue« i Maj Maaned 1793. At Re-
vægelsen imod dette Stykke planlagdes i og
udgik fra D rejers K lub og af dennes Med
lemm er, er ganske givet, men af Rahbeks
E rin d rin g er faar vi ikke meget In d try k af,
at det er ham , d er sta a r bag ved det hele.
Han fortæ ller, at h an ikke ønskede Ansva
ret for denne U dpibning, at h a n i de Dage
med Vilje ho ld t sig fra D rejers Klub, og at
han ligeledes ikke v ar til Stede i T h eatret