132 / 287
129
agtighed i denne Sag, ikke h a r Sandheden
paa sin Side. Thi det Vidne, vi h e r kan
føre i Marken im od liam , er h am ingenlunde
uvillig stem t, tv ertim od er det en af Bakke
husets næ rm este Venner, den Mand, hvem
R ahbek selv h a r givet Stemplet af sæ rlig
intim ved at tilegne ham sine E rind ring er,
nem lig S jæ llands senere Biskop,
J. P. Myn-
ster,
d er i sin Levnedsbog om taler Sagen,
fordi h a n , d er den Gang v ar ung og nok
led at væ re m ed , hvo r del gik lystigt til,
v ar een af P iberne og endda een af dem,
d er blev noteret. Han fortæ ller, efter at
have kald t Ahlefeldts Styrelse en af de slet
teste, T lieatret h a r ejet, men tillige in d røm
met, at St}rkket i og for sig ikke v ar ringere
end saa mange a n d re , at h a n — p aavirk et
af de »ældre skuespilsøgende« — »Himlen
ved i den ren este Hensigt forstæ rkede Op
positionen«. Han peb ganske vist først, ef
te r at Stykket v ar til Ende, men m aa have
gjo rt det kraftigt; th i h an blev noteret, skønt
en Del andre, d er raa b te: »Til Dvrehavs-
bakken med det«, gik fri. Han fo rtsæ tter
da: »Et P a r gode Venner, som v ar i sam
me Brøde, og som kendte Rahbek, fik mig
med ud lil ham , som blev anset for den
bedste Raadgiver og virkelig ogsaa meddelte
adskillige re t gavnlige Oplysninger af T ea
trets H istorie«. Skønt Mynster benyttede
disse ved P o litifo rhø ret, fik h a n 5 Rdl. i
Mulkt, h an s Venner 10. Som man h e ra f vil
se, e r R ahbeks højtidelige E rk læ ring om at
væ re nev tral ikke h eller h e r at tage alvorlig.
Drejers Klub
9