138 / 287
135
landlig P ræ stegaard , saa er det et Pas for
vedkomm ende til frit at træ d e ind, og der
ly ser et Glimt i H u sh erren s Øje, n aa r han
komm er ind paa sit: »Kan du huske?« eller
»Hvorledes e r det nu?« som viser, at K lub
ben ikke h a r g jo rl sit Arbejde forgæves, —
og saaledes v a r det ogsaa, n aar Rahbek,
stoppet med Klub-Nyt, kom til F redensborg.
Men denne K endsgerning h a r en dybere Rod,
end mange tro r, og d erfo r er det ogsaa sik
k e rt, at vi af det i D rejers Klub sluttede
Venskab mellem Rahbek og Recke kan slutte
os til, at K lubben h a r sat sine dybe og for
hele L andets Befolkning betydningsfulde
Spor netop ude i det danske L and , saa at
d e r arbejdedes æ rligt og trofast videre paa
de Idéer, d er førte til, at D anm arks lyse
Tid op rand t, den Tid, da »Bonden skete Ret«,
den Tid, d er i sit Moderskød b a r de store
Reformer, d er den Dag i Dag h a r resu lteret
i, at d er sidd er Bønder i Kongens Raad.
Det v ar hø jst forskellig T idsfordriv, der
tiltalte R ahbek i D rejers Klub, og h an del
tog saa at sige i alt, hvad d er foregik. Tit
v a r h an den, d er læ ste Avisen med de sp a r
somm e udenlandske N yheder op p aa Læse
stuen, og som den d revne Politikus, han var,
gav h an sit sikk ert ikke overdrevent p rak ti
ske Besyv m ed i Laget. Livligere »med« v ar
h an dog, n a a r Sam talen v ar litte ræ r eller be
rø rte T eaterfo rhold , og g jald t det en Aften en
Vise til den sto re Bolle, saa
sk r e v
h an h u r
tigt og efter den Tids' Smag m orsom t. Nu
til Dags er det jo kun enkelte af de Rali-