249 / 287
246
C
h o r
.
Ja, Brødre! Det vi drikke her,
i Daaben Rhinskvin kaldet er.
Usynlig Odin med sin Frue
og Aserne i Drejers Stue
af Bifrost red nu sagte ned;
da følte alle sig bestraalet
af nordisk F ryd og klædt i Staalet,
med Horn i Haand, og Himlen ved
i hvilken Valhals Herlighed.
C
h o r
.
Med Horn i Ilaand, og Himlen ved
i hvilken Valhals Herlighed.
Da tyktes Thaarup sig at være
Gud Brage, og til Valhals Ære
hel smukt hans stærke Harpe klang.
Dens Toner vakte flere Skjalder,
da opstod Klubbens gyldne Alder,
da lød til Glassets muntre Klang
fra bedste Skjalder bedste Sang.
C
h o r
.
Da lød til Glassets m untre Klang
fra bedste Skjalder bedste Sang.
Stærkt tordned’ Sneedorffs Røst med Brusen
lig Njords i Stormens vilde Susen;
han blander Alvor ind i Skerts.
Han sang til Klubbens sande Ære,
og derfor skal han elsket være
af dette Bord paa langs og tvers
for sine gode, stærke Vers.®)
*) Dette Udtryk om Sneedorffs Vers skyldes Jhs.
Ewald.