255 / 287
252
Denne —
Adrian Benoni Bentzon
— var
Nordmand og ejede en mærkelig Skarphed
baade i Tanke og i den Maade, han gav den
Udtryk. Han var meget smuk, men en Ben
skade gjorde ham h alt, og denne Skæbne
gjorde ham atter bitter. Men han havde en
stæ rk Selvfølelse og besad en stor Kund-
skabsmasse, der gjorde ham overlegen i
Samtale, og dette benyttede han sig kraftig
af, naar han tra f sin Undermand. Han ha
dede
Rahbek
og gjorde alt for at genere og
drille ham og hans Parti i Klubben.
Rah
bek
kaldte ham det arroganteste af alle Men
nesker, og det var ham og adskillige andre
uforstaaeligt, at
Mynster
kunde slutte sig til
ham ; thi
Mynster
v ar ham i ydre Optræden
diametralt modsat. Aarsagen til dette For
hold laa netop i Modsætningen; thi
Mynster
trængte til kraftig Paavirkning, han trængte
til en Modvægt imod det vage og bløde i
hans egen Natur. Og han læ rte noget af det
hensjmsløse i Udtrykket, saa at det bliver
os forstaaeligt, at han, den ellers saa blide
N atur, kunde lokke T aarerne frem hos
den let paavirkelige
Oehlensehlager.
For
Bentzon
fik
Adam
aldrig nogen virkelig
Sympati, han var ham for voldsom , han
gjorde ham »opmærksom paa det dygtige
objektive«, men det var ham ikke nok, han
trængte til noget »for Hjertet«, og der ban
kede han paa lukkede Døre hos
Bentzon
;
thi H jerte ejede han ikke meget af.
Bentzons
senere Skæbne var ret sørgelig. Han gik
som Embedsmand til Vestindien, blev