257 / 287
yngre saa paa ham med Sympati, han
havde dog Friskhed, Bevægelighed og Vid
og var ikke den evindelige Gentagelse af
det gamle. Nu blev man i de unges Raad
enig om at hædre ham , dels fordi man syn
tes
0111
hans Digtning, men dels og mest,
fordi man derved saa dejligt kunde drille
de ældre.
Oehlensehlager
og
II. C. Ørsted
satte Indbydelsen i Gang. Ingen af dem
kendte noget videre til
Baggesen.
Det lidt,
Oehlensehlager
havde haft med ham at gøre
ved Teatret, var slet ikke særligt venskabe
ligt, i al Fald ikke fra
Oehlensehlågers
Side:
Den Forklaring, han giver af Aarsagerne i
sine »Erindringer«*), er søgt og konstrueret
bagefter til det samme; det synes utroligt,
at
Oehlensehlåger
selv med
Ørsted
skulde
have undfanget Ideen, nej. den udgik fra de
unges Raad i Klubben, og
Oehlensehlåger
lod sig gerne benytte, fordi han havde Trang
til at spille en Rolle og til efter Omvendel
sen overfor de ældre at dokumentere sit
Mod til at kaste dem Handsken og frem for
alt sin Evne til at udrette noget selv. Han
vilde ikke gaa der og være alles Dreng »med
de skjulte Talenter«. Festen for
Baggesen
bliver ikke saa meget til for dennes P er
sons Skyld som for »Sagens« — Ungdom
mens Trang til at slaa bag ud imod de
gamle, hvis Tøjler begynder at genere.
I Klubben vækker ogsaa Indbydelsen
stort Staahej. De gamle vil slet ikke være
med. Det fortjener
Baggesen
ikke. Man kan
*) i. s. 154 fif.