256 / 287
253
Regeringsraad og endte nok med Kasse
mangel.
Men to Ting lærte
Oehlenschlåger
i denne
Kreds: Foragt for Tidens llove Sentimen
talitet og Ængstelse for at robe sin egen
Uvidenhed i Samtaler. Herved vaagnede og
saa hans Lyst til at lære, og Omgangen med
Brødrene
Ørsted
var det jo, der gav denne
Lyst bestem tere Udslag. Det var ogsaa disse
andre unge i Klubben, der lærte ham at
tage den gamle Tids Afguder ned fra den
Piedestal, hvor han i sin rent naive Beun
dring havde stillet dem , og han opdagede
da hurtigt, at de var lovlig støvede og orm
ædte. Samtidig med at han bevarer sin Pie
tet for en Del af de ældre Personer, som
Pram
og
Tode
, vaagner Trangen til Oppo
sition i ham , og det er ham en ligefrem
Vellyst at føle sig fri for al den trykkende
Beundring og sin Magt til at staa lidt paa
egne Ben, og det fik han meget mere Lov
til, naar han fulgte Mynsternes »Trosbeken
delse«. Han kom til at føle, at der var mere
Indhold i de Form iddage, han tilbragte i
sine jævnaldrendes Selskab end i de Aftener,
hvor han sang for i alle de gamle Viser
om den store Bolle. Han begyndte at kede
sig lumsk saadanne Aftener, og han følte
en barnlig, men let forstaaelig Kriblen efter
at faa Lov og Lejlighed til at irritere disse
»Filistere« lidt. Og Lejligheden kom, da
Bag
gesen
vilde forlade Landet »for stedse« i 1800.
Blandt de ældre var
Baggesen
jo si
den Holgerfejden langt fra yndet. Men de