261 / 287
258
de Aarsager, der fremkaldte det, L itteratur
historien altfor uvedkommende, og dertil
var endelig det Sted, hvor de mødtes, alle
rede nu for lidet betydende; thi Drejers
Klub betød litteræ rt set i Aaret 1800 intet
som helst for det nye, og for det gamle
var det kun en hyggelig Begravelsesplads
med mange og skyggefulde Minder, i hvis
Ly Stagnationen ra rt kunde brede sig. Hver
ken
Baggesen
eller
Oehlensehlåger
, hverken
Mynster
eller
Ørsted
stod h er paa hjemlig
Grund.
Oehlensehlåger
buser i et senere, hidsigt
Øjeblik ud med lidt af Sandheden, naar han
i Ordene:
»Du skænkte mig din Lyre,
da Sukker, Rom og Syre
os gjorde Hjertet blødt«
røber, at heller ikke den store Bolle var
helt uskyldig i, hvad der skete. Men at
Oehlensehlåger
første Gang lærte
Steffens
at
kende gennem een af de yngre af hans Klub
venner,
Ole Mynster,
var ogsaa et Tilfælde,
men et Tilfælde, der havde Ret. Thi det var
jo netop Omgangen med den Kreds i Klub
ben, der havde gjort
Oehlensehlåger
moden
for
Steffens,
givet ham Mulighederne for saa
nogenlunde at forstaa eller i alt Fald ge
nialt at ane Sammenhængen.
Det er ikke h er Stedet at gøre Rede for
Forholdet mellem
Steffens
og
Oehlensehlå-
ger;
det er gjort saa tit og sidst saa genialt