245 / 287
242
i denne begejstrede Vise Rahbek og Bagge
sen ganske sammen, og han ejer virkelig
ikke heller noget dyberegaaende Skelne mel
lem de to ; han kan ikke se Forskellen, og
han læ rer det ikke i bele sit Liv.
Naar vi nu foreløbig forbigaar den mel
lemliggende Baggesenske Episode og gaar
videre i Betragtningen af den oehlenschlå-
gerske Klubpoesi, opdages det hu rtig t, at
den ikke ejer særlig mange Strænge, og
at Bollen og Drikken er den Sangbund,
hvorover han stadig spænder sin spinkle
Lyre. Den 26 November 1800 er hans
Begejstring ganske punche-om taaget, og
Ordene bliver tit platte. Han begynder med
følgende ikke overdrevent smagfulde Op
takt:
»O, Bacchus! rul til Jorden paa din Tønde
og tril den op paa dette kære Bord;
thi drikke vi nu agter at begynde
som sande Æ t af Mænd fra gamle Nord.«
Oehlenschlågers Kendskab til »Mænd fra
gamle Nord« strækker sig sikkert paa dette
T idspunkt ikke langt tilbage. Det nordiske,
han priser, er
II. C. Sneedorff
og de Suhmske
Idyller med deres næstendels Græsk-mytho-
logiske Apparat. Han begynder ogsaa med
at jage »Pallas« bort og hidkalde »Evan«.
Og med den dybeste Foragt for den anslaa-
ede Tone befinder han sig i fjerde Vers plud
selig hos Adam og Eva i Paradis, hvilken
Sceneforandring han kun kan forklare ved