243 / 287
240
Digtere,
Christen Henriksen Pram,
der i me
get lignede
Tode,
fortæ ller han selv i E rin
dringerne S. 177 ff., hvortil kan henvises.
Men det, der mest viser os, hvor dyb en
Rod
Oehlenschlågers
Liv i Klubben havde i
hans Beundring for og Kærlighed til det
gamle, den, han havde indsuget i sin Skole
tid, er dog nok hans Visedigtning for Klub
ben. Det er ganske Fædrenes Spor, han her
udtræder, og hans Klubbegejstring er helt
umiddelbar. Selv
0111
h an , paavirket af de
yngre paa den T id, hvor hans Visedigt
ning tager Fart, nok hø rer til Oppositionen
i Klubben og halvt af Trods, halvt af ung
dommelig Lyst til at gøre sig gældende,
fremtvinger Festen for
Baggesen,
er han
dog en fuldtro T ilhænger af Klubben og
Klublivet, og om man i det Øjeblik var
kommen med virkelige Angreb paa den og
det udefra, saa havde
Oehlenschlåger
været
den første paa Skansen til Forsvaret. Lad
os se paa hans lidet kendte anden Sang i
Klubben »for den store Bolle«. Humoren er
den samme som
Rahbeks,
naar han skri
ver:
Som Æolus sin barske Vind
saa Graver Qvist*)
i Hule graver Bollen ind,**)
det er nu vist.
*) var Graver ved Holmens Kirke og paa den Tid
Direktør, ikke, som Liebenberg mener, «Inspectør« i
Klubben.
**) Bollen gemtes i et stort Bord og stod selv deri
i en Kasse.