239 / 287
236
kan ogsaa se, at det forholder sig saaledes,
af Udtrykkene i E rindringerne. Han fortæ l
ler først
0111
, hvorledes han som Sanger del
tog i Festen for
Suhm ,
og først senere si
ger han: »Jeg var bleven Medlem af Drejers
Klub«. —Han møder der op med den stærke
Pietetsfølelse overfor de ældre, og 90’ernes
Oehlensehlager
er en uskrøm tet Beundrer
af »l’ancien regime«. Der er noget elskvær
digt i hans Maade at give sig hen paa, og
hans første Viser og Vers der oppe er gan
ske i Magthavernes Aand. Intet Under, at
h an bliver persona grata.
Før h a r han ikke haft megen Sans for
Punchesmagen, Puncheduften og Punche
poesien. Vi h a r H istorien fra hans E rind rin
ger
0111
, hvorledes han for at drille den
gamle K lubmand
Foersom,
der roser Pun
chens Fortræffelighed, kaster sit rene Lom
metørklæde i Punchebollen for at vise den
sin Foragt.
Foersom
finder det puerilt, hvad
det jo ogsaa er. Men det varer ikke længe,
saa er han ganske akklimatiseret i Klubben.
Han kender saa vist som nogen Punchens
frigørende Virkning, og han kender des
væ rre ikke »sin Maves#Maal«; thi han fyl
der sig ganske artigt og bliver hyppigt
0111
ikke drukken, saa dog salig. Det er i et
saadant Øjeblik, han kan more sig paa
den Maade, som han fortæ ller i E rindrin-
gerne’l‘), hvor han springer op paa den
hovedløse Lygtepæls »lille Kvadrat« for at
»studere Astronomi«, en Id ræ t, hvori end
*)
1
. S. 176.