236 / 287
233
ved Døren og piller forlegen ved sin Kjole,
og taler en af dem til ham , skyder Blodet
ham op i Kinderne, og han kan knap stam
me sit Svar. Men det varer ikke længe, saa
bliver han dristigere, saa kaster han sig
ganske um iddelbart ind i Tummelen, han
nyder i hele sin ungdommelige Livslyst alt,
hvad der møder ham , og om den store
Bolle synger han kraftigst og drikker tæ t
test. Der er Fuldblodighed i hans Livsglæde,
og de gamle glæder sig over den smukke,
unge Mand, der saa værdigt træder i Fæd
renes Fodspor. Men de ser ikke noget usæd
vanligt i ham. Det, at
Rahbek
drikker Dus
med ham , betyder slet ikke noget som helst.
»Manden med de skjulte Talenter« er for
ham ikke mere end et Hverdagsmenneske,
men
Rahbek
tiltales rent æstetisk af hans
Ydre og hans ganske bestikkende Ungdom-
melighed. Og
Oehlenschlåger
liar ikke helt
rystet Skoledrengen fra Efterslægten af Æ r
met. Det sm igrer ham umaadeligt, at han
nu kan omgaas med og snakke med alle de
Mænd, som han er vant til fra Skolebæn
ken at se op til. Han husker endnu, hvil
ken Følelse af Respekt der gik igennem
ham , naar
Rahbek
eller
Pram
traadte op
paa Talerstolen i Skolen, eller naar den
samlede D irektion, alle de Folk, han her
saa i deres daglige Klæder, paa Selskabets
Stiftelsesdag, den 4 Marts, i de fine Klæder
og med de mange Ordner kom ind i Salen
til de mange Drenge. Den Dag i Dag h ar
enhver Dreng i Efterslægten den 4 Marts