232 / 287
229
kan leve cleral-. Ikke sjældent er det ruine
rede Folk, der uden mindste Forskud søger
0111
og vælges til dette Fag. De ejer intet og
ser sig derfor heller ikke i, Stand til at an
skaffe sig det fornødne Forraad af Provision.
Følgen bliver, at de forlader deres Post i en
endnu uslere Forfatning, end de tiltraadte
den. Mangen en saadan Vært dannes ordent
lig i Klubben til en publiqve Tigger. Skal
hans Kone i Barselseng, saa tigger han, skal
han have Barn i Kirke, saa tigger han, skal
han have et Barn begravet, saa tigger han;
kort sagt, — der gives kun faa Lejligheder,
hvor han ikke præ senterer Tiggerposen.
Man h a r ikke sjældent Eksempel paa, at
saadanne Værter beder 100—150 Faddere til
et Barn.«
Selv om alle disse Angreb ikke direkte
gælder Drejers Klub, er den Animositet, der
er er oppe mod Klubberne, ogsaa skæbne
svanger for denne. Men de Traditioner, hvor-
paa man lever, giver dog ogsaa Modstands
evne, og det er hyppigt at se, at Angriberne
betragter Drejers Klub som sacrosanctus.
Selv om en Del Medlemmer er faldne fra,
saa lever der dog gennem alle Halvfemserne
en fast Stamme af de helt gamle,
Thomas
Thaarup
flyttede først fra Byen i selve 1800,
Wadum
døde 1804,
Tode
1806,
Abrahamson
først 1812, og til Stammen hørte jo ogsaa
Scavenius, Rahbek, Sneedorjf, Pram, Jacob
Drejer
selv o. fl., og i Ny og Næ kom tillige
Baggesen.
Da man den 26. Novbr. skal fejre 25 Aars