227 / 287
224
derfor h a r Oehlensehlager igen noget virke
ligt at fortælle. Men vi maa tilbage til Rah
bek: Han værger Klubberne mod Beskyld
ningen for at drage
Mændene
fra Hjemmet;
thi Damerne h a r jo nu Lov til at gaa i
Klub (her er atter Drejers Klub en Und
tagelse, hvilket Rahbek er glad for), og
2—5 Gange saa mange K lubber staar aabne
for Kvinder som de, kun Mænd h a r Ad
gang til.
Men selv om m an, hvad Rahbek tvivler
om, kunde enes om at lukke Klubberne, saa
var det dog kun en Gren, man huggede af
T ræet for at give 20 andre Luft. Og Klub
væsenet havde dog den Fortjeneste, at det
h a r hæmmet andet Dobbel og gjort Ende
paa meget Kippe-uvæsen, skønt Klubberne
ikke frembyder lutter udsøgt Selskab, er de
dog sikrere i saa Henseende end et hvilken-
somhelst andet offentligt Sted. Han henviser
med Stolthed til den Klub, hvor Mænd som
Tyge Rothe', Paul Egede, Edvard Storm
og
H. V. Riber
— for ikke at nævne mange
endnu levende — gjorde sig en Glæde af at
komme, hvor man altsaa vel kan sige med
Restemthed, at ædel, mandig og værdig Om
gang og Vederkvægelse maa have haft deres
Hjem.
Men, slutter han, hvis pludselig Klubvæ
senet borttoges, hvad vilde der saa komme
i Stedet? Vilde Husguderne i saa Fald faa
den savnede Søgning tilbage? E r vore Klub-
sløsere, -doblere og -dovnere duelige til
Huslivet, til huslige Sysler og huslige Glæ-