222 / 287
219
en Klub;
Rahbek
ivrede i Tale og Skrift
herim od, og han kunde eller vilde i den
Tid ikke se det farlige ved Klublivet, som
det havde taget Overhaand.
De Angreb, der fremførtes, gjaldt natur
ligvis ikke særlig Drejers Klub, men da den
jo ogsaa trak sine Medlemmer fra Hus og
Hjem, maatte den finde sig i, at nogle af
Indvendingerne ogsaa ram te den. Den før
ste, der tog alvorlig fat, var
P ram ,
der alle
rede i 1791 var ude efter Klubberne i en
lang Afhandling om Selskabelighed, hvori
han bl. a. udtaler sig saa skarpt som følgende :
Han begynder med at sige, at det var
fremmede fra Provinsen, der først sammen-
traadte i Klubber. Senere, da man morede
sig der, kom andre efter. Man spillede, aad
og drak, isæ r det første; man kunde regne,
at c. 2000 af Middelstandens Mandspersoner
var Klubmedlemmer. Saa faldt det nogen
ind, at det var ubilligt, at Kone og Børn,
Søstre og Brud sad ene hjemme, medens
de morede sig i Klubben. Saa tog man dem
med til Koncerter o. 1. og holdt imellem et
Bal. Derpaa ansattes der een Selskabsdag,
hvor man maatte tage Kvinder med enten
til festligt Asemblée eller Konversation. »Og
naar man nu havde sat dem rund t om et
Bord til at spille Gnav eller Lotteri og si
den spist med dem ved et Bord paa 50—100
Kuverter, saa kunde de vel lade sig nøje
med næppe at se deres Mandfolk tiere end
paa Ballet, i Koncerten og paa Assembléet.
Og han forsæ tter endnu skarpere: