241 / 287
238
Anledningen til Festligheden h a r sikkert
været den, at det Dagen derpaa, den 24 Juni,
var
Todes
64aarige Fødselsdag.
»Digteren« Sanders Vers ved denne Lej
lighed: »Bibendi ars methodica eller Drik
kekunstens Methodik, paa Rim forfattet og
Hs. Magnificence nuværende Universitetets
Rektor og Professor
Tode
ydmygst tilegnet
af Degnen Bræger«*) — er et ynkeligt Ri-
meri som det meste af, hvad der flød fra
denne diminutive Digters Pen. Dens banale
Vendinger kan ses ved blot at gennemlæse
Slutningsverset:
Op, op, Børnlille; synger da
den lunefulde Gode!
Og hæ d rer glade med H urra
Magnificencen
Tode.
Op, Brødre, fylder bredfuldt Maal.
det er vor gamle
Todes
Skaal!
Oehlenschlågers
»Hæderssang til Skjalden
Tode
« er holdt i Datidens psevdo-nordiske
Stil:
»Vildt skingre vor Røst over breden Bord,
raaber højt, I Frænder, tilsammen!
Hele det gamle, trofaste Nord
skal sjunge Her. Clemens til Gammen«.
Det mangler ikke paa Mjød, Dannevirke
og bugede Skjolde, og
Tode
skildres meget
imod hans Natur som den Fredens Sanger,
*) Dette Navn er laant fra Storms »komiske« Digt.