246 / 287
243
den Tilstaaelse, han i 3dje Vers gør om, at
han ikke er »Philosoph«, hvilket sikkert maa
forstaas som V idenskabsmand, naar han
siger:
»Al min »Sophi« gaar ud fra Druesaften,
dens Virkning spores skal i mine Ben.«
Har hans Ben læ rt at slingre af Saften
fra Drejers Bolle, saa er det sikkert, at
Tanken derom, da han skrev Visen, ganske
h a r faaet alt til at snu rre rund t for ham.
F ra Evas Æble i Paradis farer han i et af
Visens bedste Vers til Frugtprangerne i Da
tidens København med Ordene:
»Gid Æ bler da saa dyre havde været,
som de er nu i Kongens København,
da havde hun dem vistnok ej fortæret,
da følede vi nu ej Glædens Savn.«
Og fra et P a r Overgangsvers, hvori det
drøftes, hvad der v ar sket, hvis Eva ikke
havde spist Æblet, glider han med følgende
Ord over i Datidens og isæ r Klubbens ak
tuelle Klagemaal:
»Da var vor Jord af pure Chokolade,
0111
Vintren sneede Sukker og Bonbon,
da lige gik selv Vimmelskaftets Gade,
og alle kom i Himlen sans facons.«;
thi et af de næste Vers lyder
16
*