44 / 223
32
fortrolig Ven af N. W. Gade, der elskede og tilbad Helstederne.
I deres ganske unge Dage havde Edv. Helsted og Gade
Uge efter Uge, Aar efter Aar spadseret sammen ud ad
Lyngby til, Arm i Arm, for at besøge deres fælles Violin
lærer Schall, og undervejs havde de drøftet musikalske og
and re kunstneriske P ro
blemer i endeløse Diskus
sioner. Og Brødrene Hel
sted havde oppe i deres
Bolig i Vingaardsstræde
sammen med Gade spil
let Kamm e rmu sik eller
ført lange æstetisk-filoso-
fiske Samtaler. Da Ven
skabet holdt sig lige va rm t
imellem de tre senere i
Livet, vidste Gade paa
en P rik , livad Edvard
Helsted var værd, da h a n
tilbød ham Stillingen ved
Konservatoriet.
Han vidste, at han
ikke var en af de almin-
E
dvard
H
elsted
.
delige Klaverpædagoger,
af hvilke der gaar 13 paa Dusinet; h a n vidste ogsaa, at
han var maaske den mest intelligente Musiker i Dan
ma rk paa den Tid. Filosofisk anlagt, havde h a n læst og
studeret mere, end det ellers falder i Musikeres Lod, og
h a n var endt som Søren Kierkegaardianer. Som den kon
servative Natur, h a n var, maatte al Badikalisme i Kunst
og Litteratur være h am en Pestilens. Halvfjerdsernes Be
vægelse forekom ham forargelig, ja afskyelig. Men var h an
som Filosof Kierkegaardianer, var h a n som Musiker en
svoren Gade-Tilbeder, — akadem isk klassisk helt ud i F in
gerspidserne, romantisk helt ind i Hjærterødderne. Haydn,
Mozart, Beethoven og saa Schubert, Weber, Mendelssohn
og Schumann og til syvende og sidst N. W. Gade — og paa