46 / 223
34
kunde Noderne, beherskede Tempoet og spillede med den
Fantasi, Vorherre nu en Gang havde forlenet ham med, —
nej, h a n forlangte en stæ rk Uddyben af Opgaven og en
fuldmoden Opfattelse. Om at spille Beethoven, som Bee-
thoven skulde spilles, ku nd e der efter han s Mening ikke
være Tale, før m a n var fyldt de 30!
Til Trods for Svagelighed og Sygdom vedblev Edva rd
Helsted at undervise paa Konservatoriet til 1890. Ved sin
Afgang udnævntes h a n til Professor. Han va r da 74 Aar
gammel.
Man forstaar, at h a n trængte til Hvile, thi h a n havde
en stor Virksomhed bag sig — som Violinist i Det kgl.
Kapel fra sit 22. Aar, som Koncertmester 1863—69, som
søgt Lærer i Musikteori og Klaver og som Komponist, bl. a.
til Balletterne »Toreadoren« og »Psyche« sam t »Napoli«
(sammen med Gade og Paulli) og »Blomsterfesten i Gen-
zano« (med Paulli).
Sit velfortjente Otium tilbragte han i Fredensborg, i
Nærheden af Bournonville, med hvem han ved Teatret
havde samarbejdet saa meget, og som var han s gode Ven.
Og den 1. Marts 1900 døde Edva rd Mads Ebbe Helsted —
som han ved en Klokkers Fejl kom til a t hedde i Kirke
bogen i Stedet for »Edvard Mazeppa Helsted«, som f o r
ældrene havde ønsket h am døbt.
Fa a Dage, forinden Aaret 1890 løb ud, indtraf der en
Begivenhed, der fik den største Betydning for Konserva
toriet: Den 21. December døde N. W. G
ade
.
Han reves bort midt i sin fulde Kraft, trods sine næsten
73 Aar, — endnu til det allersidste optagen saa ivrigt som
nogensinde af sin mangeartede store Virksomhed. Han
faldt paa Slagmarken.
Den næstsidste Dag, h a n levede, var han som sædvanlig
i sit kære Konservatorium, hvor h a n førte Forsædet ved