KongligeDanskeMisikkonservatorium

over, at alt gik, som det skulde med Eleverne og med Læ

rerne, selv pligtopfyldende, fordrende det samme af andre,

skrap, na a r

det

skulde til, men tillige med den fornøjelige

og tyse Elskværdighed, som i det hele prægede han s Per

sonlighed. Da h a n tilsidst opslog sin Bolig i selve Kon

servatoriets Bygning, var dettes Lokaler saa at sige han s

andet Arbejdsværelse, hvor h an tidlig og sildig var paa

Færde. Som Lærer havde h a n forbeholdt sig de afslut

tende Fag, hvori h a n ved Undervisningen i Komposition,

Formlære og Instrumentation tillige fik rig Lejlighed til

ogsaa æstelisk at indvirke paa Eleverne og ved indskudte

musikhistoriske Bemærkninger udvide deres Horisont. Ud

byttet for hans Tilhørere gik derved adskilligt videre end

til den positive Kundskabsmasse, de indvandt.

Ved de forskellige Eksam iner, hvor Gade til Protokollen

nedskrev eller dikterede Bedømmelsen, førte h an tillige i

Almindelighed Ordet, hyppigst med Ros eller dog anerken

dende eller opmuntrende Bemærkninger, tidt krydrede af

han s lune, hyggelige Vid.

Selv saa han i Konservatoriet, netop saaledes som det

er, med de Indretninger og med det Omfang, det h a r baade

i Betning af Lærefag og Elevantal, en Anstalt, som den

efter han s Mening bnrde være efter vore Forhold, og det

var en Fornøjelse for ham at vise kyndige F remmede om

i Lokalet, hvor da Glæden over han s Værk paa en egen

tiltrækkende Maade skinnede igennem han s Ord. Hans

v. Btilow omtaler i sine skandinaviske Rejsebreve et saadant

Besøg i Konservatoriet. Mere end nogen anden var Gade,

navnlig efterhaanden, bleven Personifikationen af Konser

vatoriet. Han var stolt af det, som det af ham. Hans

Død h a r voldt det et uerstatteligt Tab.«

CJ®*jSJD

At Gades pludselige Bortgang i første Øjeblik virkede

lammende paa alle, der stod i Forbindelse med Konserva

toriet, navnlig da paa dem, der stod i Spidsen for det,