lærere som en af de mest søgte og højest ansete, efter at
lian — der (født 1818) oprindelig va r Fløjtenist og som
sadaan var ansat i Det kgl. Kapel (1837—69) — 1840 havde
besøgt Paris for at studere Sangkunst hos selve den be-
Helsted jo N. W. Gades
nære og fortrolige Ven
fra de unge Aar.
Intet var da rimeligere
end, at man regnede med
h am og i første Række
henvendte sig til h a m ,
da man skulde føre Kon
servatoriet ud i Livet, —
og at m a n lagde et af
Hovedfagene: Sangen i
han s kyndige Hænder.
Gennem en lang Aar-
række var Carl Helsted
den toneangivende, ja den
eneherskende Sanglærer
i København. Ikke blot
mange af Operaens og
Koncertsalenes mest be
tydende Vokalkunstnere
ogsaa r u n d t om i private
Familier h a r man kunne t træffe han s Elever, hvis Tal gaar
op i Hundreder.
Selv da han var bleven en gammel Mand, bevarede
han sin Livlighed, n a a r det var Sangen, det gjaldt; i T i
merne var h a n overordentlig energisk og kunde være ilter
som en Yngling; endnu i de allersidste Aar, h a n un d e r
viste paa Konservatoriet, imponerede han en Gang imellem
Eleverne ved pludselig at vise dem, at h an stadig var i
Stand til at smælde det høje
A
ud som i sine unge Dage.
Overhovedet var han en typisk Repræsentant for den
gamle »italienske« Sangskole med dens Respekt for den
vokale Tekn ik og dens strenge Fordringer til Eleverne paa
5 0
rømte Garcia. Tillige var Carl
C arl H elste d .
skyldte h am deres Uddannelse,