145 / 331
1 3 4
som ung Naturforsker havde det min højeste
Beundring.
Paa den modsatte Side laa Kontoret, Hu
sets Helligdom. Det var et ægte gammeldags
Købmandskontor med to Fag ud til Nybrogade
og paa Midtpillen et gammelt, støt gaaende Uhr
med forgyldte Sving og Bugter.
Skranken og Pulten dominerede Værelset.
Den sidste syntes mig et lille Hus med fire
Døre og en Gaardsplads, belagt med et strid-
haaret Kokostæppe. Her kravlede jeg ind, naar
Bedstefader kom, og saa lod han, som han ikke
saae mig. Jeg kunde ogsaa agere Gaardhund
og bide Nyholm i Benene, hvilket han dog ikke
satte nogen særlig Pris paa; men størst var
Glæden, naar Bedstefader spurgte: „Naa! — Fin
der du Noget?“ — Saa gav jeg mig til at gaa
til Bunds i Kokostæppets Trævler, og saa fandt
jeg dejlige Tolv- og Firetyveskillinger, som
Bedstefader mente, at Frederik den Fjerde nok
kunde have tabt, da han sidst var der. I lang
Tid troede jeg dette, og først senere gik det op
for mig, at den Gamle, hvis Yndling jeg var,
selv kastede disse Mønter under Pulten, for at
jeg skulde finde dem.
Skøndt Bedstefaders Forretning var meget
betydelig, havde Forretningslivet paa Kontoret