146 / 331
135
en underlig dæmpet, næsten lydløs Gang, der
mindede om Uhrets over Pulten. Man havde i
de Tider ingen Telegraf, blev ikke nervøst kimet
op af Telefonens Klokke, og jollede ikke afsted
paa Cykle for at gøre Geschäft. Man trompe-
tede heller ikke i Aviserne, rakkede ikke sine
Konkurrenter til og advarede ikke „mod Efter
ligninger“ . Nej, Alt var saa besynderligt stille.
Nyholm skrev sindigt ved den ene Ende af Pul
ten, Bedstefader ved den anden. Jeg tændte Vox-
stabelen for at man sindigt kunde forsegle Breve,
og saa kom Strandmøllens Kusk med sin store
Kalveskinds Tegnebog og betalte Penge. Saa
gik Bedstefader paa Børsen, Nyholm saae ud
ad Vinduet, og jeg lagde mig til at sove under
Pulten — der var saamænd Ingen, der forstyr
rede os.
Det var i det Hele taget et underlig, spag
færdigt Handelsliv, som den Gang rørte sig i
København, der i mange Henseender lignede en
stor Provinsby. Klokken otte om Morgenen
rumlede Deligencen op gennem Købmagergade
med Passagerer og Provinspost; men Posten til
Hamborg gik kun to Gange om Ugen, saa der
var gode Stunder til at skrive. Om Jernbaner
havde man hørt Tale fra Udlandet, af Damp