152 / 331
141
det var jo første Gang han skulde ud med „Gros
serens“ nye Vogn. Bedstefader kom ned, tog
Vognen skarpt i Øjesyn og sagde saa, noget
ærgerlig: „Hvor er den gamle Vogn?“
Ja, den stod da paa Kalkbrænderiet.
„Naa! — Saa kør ned ad Naboløs, Kloster
stræde og ad Violstræde til Nørreport og saa ad
Farimagsvejen. “
Peter syntes, at det var en løjerlig Vej for
et Herskabskøretøj, men han turde ikke mukke,
og de Røde travede ud. Men da Vognen kom
til Løveapoteket, drejede Peter lumskelig ned ad
Vimmelskaftet. Bedstefader mærkede Intet, før
han kom til Østergade — dér vendte Folk Ho
vederne og gjorde Bemærkninger om den nye
Vogn. Da stak Bedstefader Hovedet ud af Vin
duet, der lød er tordnende: Holdt!, og den be-
fippede Peter vilde vende. Men Bedstefader var
i samme Nu ude af Vognen, smældede Døren
haardt i og raabte: „Kør med Karossen! —
Jeg gaar til Fods!“ — Og saa spadserede han
til Kalkbrænderiet, hvor Peter fik en yderligere
Røffel.
Skøndt Bedstefader var en sund og kraftig
Natur, blev han dog gentagne Gange haardt
hjemsøgt af Arthritis, en Sygdom, der synes at
have ligget som en lurende Dæmon i den Bechske