157 / 331
146
hvis Ewald havde kradset dem paa en Rude i
Rungsted, vilde denne være bleven lige saa be
rømt som Caroline Mathildes — Nornen facit
omen!
Den næste Note lyder (28. Juni): „Petersen
og Holm afgaaede med Kridt til Petersborg.“
— Han er igen den bundne Fugl! I det stille,
støvede Kontor stirrer han gennem Ruden efter
en solbeskinnet, langsomt vigende Vaarsky —
Pinseturen.
Min Bedstefaders store Kærlighed til Naturen
og dens stille Drømmeliv har jeg fuldt ud taget
i Arv, og maaske stammer ogsaa Noget af mit
Digtertalent fra ham. Jeg tror ikke, at han var
fantasifuld; hans egentlige Styrke var Følelsen,
og denne drog ham baade mod Natuen og Poesien.
„
Hendes Liv var en smilende Taare,
Hendes Død et taarefyldt Smil,11
skriver han et Sted om en tabt Veninde, og
saaledes var han til en vis Grad selv, det vil
sige, naar han fik Lov til at være sig selv i
Guds fri Natur, hvor han følte sig „af Ingen
kendt“ . Kom Folk ham derimod paa Livet,