153 / 331
1 4 2
Familie. Han havde allerede været angrebet af
denne pinefulde Sygdom 1808, men ti Aar efter
brød den frem med fornyet Styrke, og 1818
blev et rent Jammersminde for ham. Fra Aarets
Begyndelse lige til 1820 led han forfærdeligt,
men der er noget højst rørende i hans Opteg
nelser fra denne Periode. Det er blot korte,
kategoriske Bulletiner for den 1ste i hver Maaned,
og skøndt det stadigt klinger: „ Gigten vedvarende
med megen Smerte, trods alle Forsøg fra Me
dicinens Side“ , lyder der ikke en Klage — Alt
er Taalmod og stille Resignation.
Det er ikke ham det gælder, men hans syge
Broder og Frygten for, at han selv skal komme
ud af Virksomhed og derved skabe sine Kære
umilde Kaar. For disse Tanker har han ingen
Ro — de piner ham mere end Smerterne. Midt
under Sygdommen lyder det: „Lod mig køre
ud til Friederichsberg og gik op til min syge Bro
der Johannes, men med megen Smerte.“
Da Terminen kommer med Travlhed og
Omsætning, haaber han paa, at „den skønne
Sommer“ skal bringe ham Lindring. Men Haa-
bet skuffes, hans Uro stiger, og hele hans Til
stand tegnes klart i denne lille Note: „Paa Børsen,
gaaende meget slet og smertefuld ved Stok efter