156 / 331
145
dringer af haarde, barske Vintre, hvor hans
Skibe forliser og Magistratens Brænde slipper
op; men saa kommer Vaaren og Varmen. Han
følger det frembrydende Foraar, glæder sig over
dets Solskin og Blomster, jubler over, at Skoven
er grøn „den 9de April“ og kører ud til sin
lille Jordlod „ved Krudtmøllen paa Amager“ ,
for at se til den dræende Rug, der i Regelen
er „saaet for tykt, saa at den maa afhugges til
Grønfoder“ .
Men mest af Alt tiltaler ham Nordsjællands
dejlige Natur. Han fortæller, hvorledes han „i
Pintse-Helligdage besøger det }mdige Frederiks
borg“ og paa Ruden finder „Mathildes Ord“ :
„0 ! keep me innocent; make others great“, og
hvorledes han derfra drager til Esrom og Fre
densborg „i det yndigste Vejr af Verden“ .
En saadan Landtur var for ham, den Inde
stængte og i sin egen Natur Indesluttede, Top
punktet af al jordisk Nydelse, og da den korte
Ferie er endt, skriver han (23. Juni):
O'! at jeg atter vende skal tilbage
Til Hovedstadens vilde Vrimmelbye!
A f ingen Hendt, svandt her de lyse Dage.
01 at jeg D ig, unit F re d e n sb o rg , skal flyel
Man vil maaske finde disse Linier meget
betydningsløse; men jeg er overbevist om, at
V. Bergsee: De forbistrede Drenge.
10