162 / 331
151
Have, hvor den endte i et Lysthus med en malet
Baggrund, forestillende et Jerngitter. Rundt om
i Haven stod blaatblomstrede kinesiske Havestole,
formede som ottekantede Bojaner, og fra Have-
stueplainen lyste den forgyldte Solskive paa sin
Sandstens Sokkel. Der var en Rigdom af gode,
gammeldags Blomster. Levkøjer og Gyldenlak,
Roser og Lavendler fik de travle Bier til at
summe mellem ustadigt flagrende Sommerfugles
brogede Pragt. Hele Sommerens lune Hygge
laa over denne Plet, især naar Lysene blinkede
fra det grønne Lysthus, hvor Husets unge Døtre
i lette lyse Empiredragter gjorde Honneurs ved
det gæstfrie Bord, hvor „den gamle Madeira“ til
Jordbærrene spillede en ikke uvæsentlig Rolle.
Der hvilede over disse varme Sommer
aftener et vist Fru Gyllembourgsk Præg af dansk
hjemlig Hygge, der iøvrigt jo ogsaa laa i Tiden.
Nu har jo Alt — selv vore Sommere — skiftet
Karakter.
Men naar Efteraaret kom, og de lyse Nætter
endte, forandredes ogsaa Havens før saa frede
lige Karakter. Da var den Tumleplads for en
Ungdom, der forstod at more sig, og for hvem
Blaserthed var et ukendt Begreb. Krig med
Æbler og om Æbler, Klatren i Valdnøddetræerne,
Rysten Nødder, Kasten med Spyd og Skyden