160 / 331
149
Man vil maaske undres over Udtrykket
„Landsted“ ; men den Gang trak „Landet“ sig
næsten helt ind under Københavns Volde.
Udenom sivbræmmede Stadsgrave spændte „Gla-
ciet“ sit grønne, blomsterbroderede Bælte, Fari-
magsvejen var en løvrig Allé med Haver,
landlige Huse og to „amerikanske Møller“ , hvis
brede, trekantede Vingesejl gjorde en ganske
ejendommelig Virkning i det grønne Landskab,
østerbro bagte sine Landsteder og Lysthaver i
Solen, og naar man ved „Triangelen“, hvor
den store engelske Skanse havde ligget, bøjede
ind i den skyggefulde „Roligheds-Allé“, mødtes
man af en saa stille, landlig Fred, at Heger-
mann-Lindencrones Landsted ganske svarede til
sit Navn.
„Rolighed“ havde et vist, for den Tid,
aristokratisk Præg. Det var bygget lidt i ita
liensk Stil å la Frederiksdal, havde en stor, høj
Stentrappe til Gaarden og høje, rummelige Væ
relser. „Kalkbrænderiet“ derimod var mere demo
kratisk anlagt, og havde vistnok oprindelig været
en gammel Bondegaard — derpaa tydede Ind
kørselén gennem Ladeporten og denne Længes
mosgroéde Straatag. Hovedbygningen, der over-
skyggedes af en mægtig Ask, havde Indgang
fra Gaarden, men vendte Facaden ud mod Ha