158 / 331
1 4 7
kunde han være tilbagetrukken ordknap — efter
deres Mening tør og vranten. Han var som
Jerichorosen, der folder sig ud under Duggens
Friskhed, men ellers ligger aarevis tør i en
Skuffe.
De korte Pinseture, det nomadeagtige Land-
liggeri paa „Venneminde“ og andre Steder til
talte ham derfor ikke. Han maatte have sit
eget, lille Fredensborg, hvor han kunde trække
sig tilbage, naar Sommersolen brændte. Et saa-
dant fandt han i „Kalkbrænderiet“, den Gang
en stille idyllisk, Plet, indrammet af Classens
Have, „Rolighed“ og „N y Østre Kalkbrænderi“,
nu raseret, opfyldt, en Tumleplads for travle
Haandværksfolk i Byggespekulationens Tjeneste.
Hvad Ejendomme den Gang var værd, og
hvorledes de købtes, ses bedst af følgende la
koniske Optegnelse:
„Den 8. December 1824 kjøbt 73, gamle
østre Kalkfabrique af Frue Dajon for 12000
Rd. Sølv, saaledes som hun eier den med alt
Beholdning Kalk-Sten, Bygninger, Hauge, Pram,
Baade, Heste Vogne, intet undtaget, kun de
contante Penge tager hun af Cassen, om nogen
findes. 6000 er betalt. — Hr. Wadum har
første Prioritet.“
Den 28. Maj næste Aar skriver han: „Flyt-
10
*