159 / 331
148
/YV
tede med min Familie ud paa østre Kalkfabrique
som Interessent for
1/3
Part. Gud bevare os
Alle og give os sin Fred og Velsignelse.“
Dette Øske gik i fuldeste Maal i Opfyldelse.
Denne hans Sommerbolig blev i tyve Aar et
Fredens og Velsignelsens Hjem, et gæstfrit Asyl
for Slægt og Venner, for mig et Paradis, hvortil
mine bedste Barndomsminder ere knyttede.
Kalkbrænderiet — saaledes hed det altid i
daglig Tale — var ogsaa som skabt for den
Ungdom, der nu voxede op. Mod Syd be
grænsedes den af „Classens Have", den Gang
en løvrig Lund med gamle Træer, hvis Stammer
i 1807 havde set mangen Engelskmand falde
for Livjægernes Kugler. Mod øst løb Terrænet
med frodige Enge og side Strandmoser ned
mod Sundet. Her laa „Strandriderens“ idylliske
Bolig og lidt nordligere „Kalkfabriquen“ med
sin hvide Ovn og tjærede Bolværker, omrammede
af mægtige Kalkstensbunker, for os hele Bjerge.
Mod Nord gik frodige Kløver- og Kornmarker
op imod den „Nye østre Kalkfabrique“, og mod
Vest, tæt ved det saakaldte „Rolighed“, der
ejedes af General Hegermann-Lindencrone, laa
det egentlige Landsted med Mægler Giessings
Bolig til Nabo.