164 / 331
153
for Tyr. Derimod var „Kaspar“ noget ganske
Usædvanligt. Det var et lille, intelligent, men
krakilsk Æsel, som Familien Price af og til
laante for at lade det optræde paa „Morskabs
teatret“. Dér gjorde det sine Kunster udmærket,
men herude vidste det paa en Prik, hvor Kalk-
brænderigrøften var dybest, og inden man anede
det, laa man i den uden Hensyn til Rang, Køn
eller Formue. Rejemanden — en nu forsvunden
Type — strøg sine Rejer tæt uden for Strand-
riderens Hus, og naar han sorterede sin Fangst
nede i Strandkanten, havde han Nettet fuldt af
de mærkeligste Skabninger —■ „Skab“ kaldte
han dem. Især var han vred paa „Hesterejerne“ .
„Det Skab ta’er nu til,“ sagde han, „mens de
rigtige ta’er a’, og bli’er s’gu intet andet end
Ros. Da min Faer strøg her efter Slaget paa
Rheden, var de saa store som Spurveunger. “ Vist
er det, at nu stryger Ingen Rejer ved Kalk-
bræderiet til fire Skilling Potten.
Lugekonen imponerede mig ved at kunne
rykke Nælder op uden at brænde sig, og saa
kunde hun saa mange morsomme Historier om
den gamle Madam Møller, som havde haft sin
berømte Sæbekælder paa Ulfeldts Plads skraas
over for Skamstøtten. Om hende skriver min
Bedstefader under 2. Maj 1829: „Imorges KL