170 / 331
159
hus. Hele hans Person var omhyllet af Krudt
og Fut, og naar vi gik gennem Kastellet nikkede
han fornemt til Rekrutterne med de stive Hals
bind og flade Kasketter. Han havde foræret
mig en Pistol — men den blev øjeblikkelig
konfiskeret, og for at erstatte mit Tab, førte
han mig Dagen efter ned til en Urtekræmmer,
hvor der hang hele Knipper af røde Tingester
i Vinduet. Det var „kinesiske Pistoler“ , et nyt
Legetøj, hvis Knaldeffekt satte Københavns Ung
dom i den gladeste Bevægelse. Hans forærede
mig et Bundt, viste mig hvorledes jeg skulde
tænde Lunten, og forsikrede, at de var lige saa
gode som Haandgranater.
Da jeg naaede Kalkbrænderiet, brændte jeg
af Begærlighed efter at lunte Pistolerne af, men
det maatte ske paa en saadan Maade, at det
kunde høres mindst til „Tre Kroner“ — den
ene Salut var jo den anden værd.
Efter Samraad med min Kusine Helene, be
sluttede jeg at sprænge det Blommetræ i Luften,
som stod tæt uden for Tante Anes Værelse. Det
vilde give et forfærdeligt Skrald, og tillige den
Fordel at Blommerne faldt ned, hvilket var at
forene det Nyttige med det Behagelige. Nogle
Svovlstikker kneb jeg fra Rebekka, og saa gik
vi ud til Blommetræet. Her pakkede vi alle