175 / 331
164
Ryg. I en miserabel Tilstand blev jeg baaren
op til Doktor Grumme, som under en vældig
Latter trøstede min bekymrede Moder med: „Han
ryger, Pinedød, ikke de første ti A a r.“ Og han
fik Ret — jeg røg ikke før i Kolerasommeren,
og det var endda kun paa vor Læges udtrykke
lige Raad.
I det Hele var Doktor Grumme af og til
noget grum. Saaledes kom han en Dag ud paa
Kalkbrænderiet og sagde med det mest fornøj
ede Ansigt: „Nu skal jeg, Pinedød, fortælle Jer
en rigtig morsom Historie. For otte Dage siden
kom jeg lige fra en Koppepatient, og saa møder
jeg paa Kongens Nytorv en af mine gode Venner,
og saa siger jeg til ham: „Der har Du en Næ’e-
fuld rigtig gode Kopper •— de slaar, Pinedød,
nok an, for det er Fattigkopper“ .
„Fik han da Kopper?“ blev der spurgt.
„Om han fik? — Ja, han ser, Pinedød, ud
som en Æbleskivepande. — Jeg kommer lige
fra ham !“ —
Men Nemesis ramte Doktor Grumme. Nogle
Aar efter blev han selv, meget syg, indlagt paa
Frederiks Hospital og brændt med glødende Jern
ned ad Ryggen. A f dette gav han senere en
meget livfuld Beskrivelse, og da min Fader
spurgte, om han skreg, svarede han: „Skreg?