178 / 331
167
kom farende ind. Nogle trak Kaspar i Halen,
andre halede i Hovedet, og pludselig — o Ræd
sel! — gik Kaspar midt over, Pjerrot faldt paa
Gulvet, og idet de to Halvdele humpede ind
imellem Kulisserne, opdagede jeg, at Kaspar ind
vendig saae ud som en Rullepølse. Nu kunde jeg
ikke mere. Med et højt Brøl raabte jeg: „Aa,
Bedstefader! — Dér rev de Kaspar itu!“ —
Hele Huset lo, men jeg græd som jeg var pisket
og kom paa Hovedet hjem.
Dette var min Sommerskandale, men jeg
gjorde en ny den næste Vinter. Der var kom
men en sjælden Gæst til København — en E le
fant, „Madam Klats Elefant“ . Nu er man saa
vant til at se disse Dyr, at kun Bæster blive
bange for dem, men den Gang, da vilde Dyr
ikke maatte tilføres Hovedstaden, vakte Indiens
Kæmpe umaadelig Opsigt, og fik kun om Natten
Lov til, under Politiets Opsigt, at promenere
omkring „Hesten“ paa Kongens Nytorv. Om
Dagen blev den — saa vidt jeg husker — fore
vist i „Vildmanden“ paa Østergade.
Saa gik vi da en Aften hen for at se „det
mærkelige Dyr“ . Jeg var meget stolt, ikke alene
over at skulle se Elefanten, men ogsaa fordi
jeg for første Gang skulde vise mig med en
pelsværksbræmmet polsk Hue, som Bedstefader