183 / 331
172
den Gang berygtet paa Grund af sine „Vaad“,
hvorover man maatte køre, og som ved Høj
vande vare ikke ganske uden Fare. Tæt ved laa
Vejlø med sin prægtige Skov, og alle disse Her
ligheder ejedes af min Onkel August Villads Bech,
som d.
30
. Marts
1842
satte Bo dér med sin
unge Hustru Margrethe Christine Rothe, en Dat
ter a f Admiral Rothe, Chef for Holmen. Hendes
Søster, Karen, var gift med Grev Frederik Knuth
til Knuthenborg, og herved blev disse tre Herre
sæder Centrer for et vexlende selskabeligt Sam
vær; thi Grev Knuth var ikke „Aristokrat“ i
dette Ords daarlige Betydning.
Alligevel laa der over Livet paa Knuthen
borg en vis fornem Farve, der virkede hæm
mende paa den frie Barnelegs vilde Jubel. Den
unge Greve, fin og bleg, i Fløjels Bluse, var der
hos mere selvbevidst end sømmeligt var, og
Sammenstød kunde derfor ikke undgaas; thi
skøndt lille lod jeg mig ikke imponere. Min
derne fra Knuthenborg staa i det hele noget af
dæmpede for min Erindring — klart mindes
jeg kun en lille Scene med „Greven“ , mindes
den, fordi jeg led Uret, men vandt Sejer.
En Dag havde vi to Smaafyre gjort Grev
inden det for broget med vor Leg i Havestuen.