185 / 331
174
husbroen, fordi jeg ikke vilde laane dem mit
Medetøj. Dog skylder jeg Sandheden at til-
staa, at de ikke alene trak mig op igen, men
ogsaa tørrede mit Tøj i Solen, medens jeg som
en lille Adam spiste stjaalne Sommeræbler i
det lumre Badehus. Saa maatte jeg under „Flag
stangen“ bande paa, at jeg ikke „vilde sige det“,
og saa tog de mig med til Skovløberhuset og
trakterede mig med Æggesnapse af de Æg, som
de havde rapset fra min Onkels Hønsegaard.
Hvis disse to Fyre havde levet i Middel
alderen, vare de bievne rene Landsknægte; thi
de havde ikke Spor af Respekt for Ejendoms
retten og laa i stadig Krig med „Skrædderens
Drenge“, som de gennemtampede paa det ubarm
hjertigste. Da de hurtig fik Kig paa, at jeg
kunde bruges som Skærmbrædt for deres Skælms
stykker, sluttede de Forbund med mig, og nu
førte vi et Skovliv, der ganske vist var baade
fornøjeligt og nervestyrkende, men hvor Hen
synet til Næstens Gods blev saare lidet respek
teret. I det tykke af Skoven byggede vi os
prægtige Løvhytter af Bregneløv og Granris, og
til disse smaa Røverreder slæbte de alle deres
Tyvekoster: Frugt fra Haven, Aal fra Aalekisten,
Fugle, som de havde fanget i Doner, og Fisk,
som de havde reddet fra Godsforvalterens Hytte