189 / 331
178
meget godt kunde bruge „en B laa “ *), hvis jeg
blot vilde være saa venlig at sende ham den,
sluttede jeg, at han i Felten havde lært „at
fægte“ i dobbelt Forstand.
Vort første Sommerophold paa Søholt slut
tede med en Katastrofe, der let kunde have
kostet os Livet, og som derfor paa en forun
derlig Maade har bidt sig fast i min Erindring.
Vi skulde tilbringe Resten af Sommerferien
paa Fredsholm, og min Tante Grethe var derfor
kommen til Søholt for at hente os.
En smuk, varm Sommerdag — det var d.
23
.-Juni
1844
— rullede Onkels Rejsevogn frem,
forspændt med fire Fleste, og kort efter rumlede
min Moder og Tante, mine tre Søskende og
Barnepigen afsted, tæt stuvede sammen i den
gammeldags Kareth — jeg sad paa Bukken,
stolt over for første Gang at skulle køre med Fire.
Op ad Dagen blev det en stikkende Hede,
Hestene plagedes af Fluer, men Alt gik meget
fornøjeligt, til vi naaede Stokkemarke Kro, der
ligger omtrent midtvejs mellem Maribo og Nak
skov.
Her skulde vi efter gammel Skik „bede“
en halv Times Tid. Da Krostuen ikke var
*) Datidens blaa Femdalersedler.