192 / 331
181
Først den næste Dag fik vi Grunden til
Ulykken at vide. Kusken havde taget Hoved
tøjet af Hestene uden at spænde Skaglerne fra,
og i det Hul, hvor vi holdt, havde Fluerne gjort
Forløberne vilde. Der blev ligefrem gjort Jagt
paa
de smukke D yr, og de indfangedes først
henad Aften. Saa kom „U lykken“ i Aviserne,
blev læst i Paris og kaldte min Fader tilbage.
Muligvis var det ogsaa den, der bevirkede, at
jeg ikke „kom i Forbedringshuset“ for min
Ildspaasættelse.
Vort Ophold paa Fredsholm blev kun kort,
og det var vist nok en Lykke for m ig; thi man
havde nær skræmmet Livet af mig med Spøgeri.
Naar jeg siger man, mener jeg dog kun Kirsten,
Skovfogdens Datter, som var bleven os konsti
tueret i den tilskadekomne Barnepiges Sted.
Kirsten, en slank, syttenaars Pige, var født paa
Vejlø, og voxet op mellem Kæmpegrave og
Dysser. Hun kunde en utrolig Masse Historier
om Trolde, Nisser, Gengangere og Helheste, og
naar vi vandrede om i den dunkle Vejlø Skov
ved Aftentide, proppede hun mig med de græsse
ligste Troldesagn og viste mig, hvor „Utøjet“
boede. En Kæmpehøj blev et Jætteslot, en Ræve
grav et Nissebo, og raslede et Pindsvin mellem
de tørre Blade i Skovgrøften, saa var det „Graa-