197 / 331
186
Den lille Tabel frembød ikke særlige matematiske
Vanskeligheder, og hvad Tysken angik, saa
havde jeg af gamle Dinger lært et Schwarz-
walder Tysk, som sagde Spar To til Jomfruens.
Intet Under derfor, at jeg blev hendes Favorit
og nød Klassens Misundelse. Hun kaldte mig
„mein Stissling“ og ragede mig med de lange,
magre Fingre i Ansigtet, hvad jeg fandt over-
maade ækelt, fordi hun altid bar et stort Messing
Fingerbøl, som faldt mig ned paa Brystet og
saa skulde hales op igen. Dog mere end ved
hendes Kærtegn generedes jeg af den lille „At
laskes“ Pige. Hun havde lige fra den første
Time fattet en forunderlig Tilbøjelighed for mig
og lagde ikke mindste Skjul derpaa. Men Drenge
i den Alder ere nogle underlige Skabninger.
De foragte „Tøsene“ og have ikke Spor af den
Erotik, der begynder at røre sig hos det blidere
Køn. Naar hun lagde sin Arm om min Hals,
naar hun kærtegnede mig med sin bløde, buttede
og varme Haand, kunde jeg blive saa arrig, at
jeg fik Lyst til at slaa hende. Hun mente mig
det vist inderlig godt — men jeg kunde ikke
lide det, og da hun en Dag omfavnede og kyssede
mig, sagde jeg det til min Moder, som vistnok
har sét mere i dette tossede Forhold end der
v a r ; thi jeg blev pludselig fjernet fra de to Jom